Markedstiming versus “buy & hold” – del II
I del I behandlede jeg forskellige koncepter indenfor main stream finansmediediskurser. Du kan også læse del III her. I denne 2. del vil jeg gennemgå endnu én af mine yndlingsaversioner: argumentet om man helst ikke skal miste de 10 bedste dage. Hvem har ikke hørt dette før? At hvis man mister de 10 bedste dage i f.eks. en 20-årige investorperiode har det x antal procents indflydelse på ens portefølje. Ofte er x ret højt. Ofte er det bankernes egne udregninger de udbasunerer i pressen eller i deres salgsmateriale, men også fra akademisk hold findes der undersøgelser som understøtter argumentet. Estrada (2008) finder i sin artikel: “Black swans and market timing: how not to generate alpha” frem til:
Konklusionen er således, at da man ikke kan forudsige, hvornår disse 10 dage ligger er der ingen mening i at forsøge at time markedet: man risikerer at være ude, når markedet stiger allermest. Der bør man forblive inde. Estrada’s arbejde er teknisk af højeste kvalitet, men han formår ikke at udvide sin horisont og stille de kritiske spørgsmål. Det er nemlig korrekt, at man ikke kan forudsige, hvornår de 10 bedste og dårligste dage ligger, men man kan sige noget om, hvor de typisk vil ligge. Den ulejlighed har Estrada og ingen andre til mit kendskab gjort sig.
Normalt tester jeg altid de amerikanske indeks, men for afvekslingens skyld har jeg også backtestet det danske OMX indeks. Jeg har også testet SP500, og resultatet er det samme. Dataperioden for OMX er fra 1992 til 2009 og for SP500 er den fra 1950 og til 2009. Herunder ses det, hvornår de bedste og dårligste dage falder over de sidste 16 år i OMX:
Dem med godt historisk kendskab til aktiemarkedet vil hurtigt kunne se, at disse dage ligger, når der er mest volatilitet: i bearmarkeder. Hvis jeg dykkede længere ned i databunken og tog de 20 bedste/dårligste dage eller 30 bedste/dårligste dage fordeler de sig næsten uden undtagelse omkring disse bearmarkeder – der hvor en timingstrategi holder dig ude. De 10 bedste og dårligste dage ligger næsten altid i kort forlængelse af hinanden.
De 10 bedste dage er ikke dog ikke mere end en interessant statistisk anomalie. Argumentet for, at hvis man mister disse dage, har det stor indflydelse på en buy & hold investering er korrekt, men det giver ingen information omkring, hvorvidt markedstiming er muligt.
En lang række andre har også undersøgt fænomenet. Mebane Faber har med sin “Where the Black Swans hide & the myth of the best 10 days” fra august 2011, forhåbentligt sat en konklusion på emnet.
2 Comments
Trackbacks/Pingbacks
- Markedstiming versus “buy & hold” – del III | Market Trends - [...] Hermed 3. opdatering af markedstiming versus buy & hold. Læs eventuelt del I og del II [...]
- P/E og historiske afkast | Market Trends - [...] sin risiko ved at være investeret på de mest fordelagtige tidspunkter. Bankernes skræk for at kunderne er ude af ...
- Markedstiming versus “buy & hold” – del I | Market Trends - [...] artikler tager Buy & Hold metoden op til kritisk overvejelse via kvantitativ analyse (læs del II og III). Institutionel ...
- Ekstreme udsving i aktiemarkedet | Market Trends - [...] Ser vi således på volatilitet generelt over tid, er der ikke mere af den end før. Den er snarere ...
Du har en imponerende systematisk og analytisk tilgang til tingene. Du burde jo være ingeniør :-)
Tak for rosen Anonym! Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er ingeniør, men har en baggrund indenfor økonomi og psykologi. I virkeligheden anvender jeg meget af det jeg holder mest af ved psykologien: realitetstestning. Altså: "passer dette med den objektive virkelighed?" Det kommer der så en stor mængde datatortur ud af :)