“Der findes løgn, forbandet løgn…”

Posted on Jan 29, 2011 in Blog, Kvantitativ analyse, Trend | 0 comments

Januar måned afsluttes så småt, og inden vi får set os om slutter regnskabssæsonen også. Dem af Jer der kan huske min tidligere “Sell in May…” video husker måske min DRV Indikator (Daglig Relationel Værdi), som jeg anvendte til at beskrive de forskellige sæsonvariationer over et gennemsnitligt aktieår. Basalt set viser DRV Indikatoren blot en vilkårlig historisk lukkekurs relationelt til det respektive års højeste og laveste kurs. En DRV på 99% indikerer, at kursen lukkede meget tæt på årets højeste kurs. En gennemsnitlig DRV på 68% for december måned siger noget om, at kursen på S&P500 siden 1962 har det med at lukke i den høje ende relativt til årets udsving. DRV’en for januar er til gengæld 42% – det er således nogle sæsonvariationer, som er vedvarende over tid.

Herunder ses DRV for perioden 1962 til 2010. Fluktuationerne i markedet taler deres tydelige sprog og specielt i relation til min idé om en kommende korrektion. Som altid er markedet ret ligeglad med, hvad jeg mener, og den store korrektion er indtil videre udeblevet, hvilket er meget typisk for kraftige bullmarkeder – men på et tidspunkt skal den nok komme.

Hvad kan vi så forvente, ud fra historien, af de kommende måneder? Selvom aktiemarkedet ikke kan puttes ind i en drejebog, der nøje udspilles efter ens ønsker, kan statistikken om ikke andet vise nogle historiske sammenhænge, der kan danne baggrund for ens forventninger og vise nogle koncepter, som vi kan styre efter.  Jeg er bekendt med, at man kan finde den slags data på nettet, men som de fleste af Jer har opdaget, foretrækker jeg at undersøge tingene selv. Herunder ses middelafkastet,  median samt middelgevinst og middeltab for januar, februar og marts i S&P 500 siden 1962:

Som det kan ses, er det februar, der har den mest udfordrende måned af de 3 med det mindste medianafkast. Nogle exceptionelt dårlige februarperioder trækker en del ned i middelværdien, så den ender i et middelafkast på -0,3% modsat 0,49% og 0,87% for henholdsvis januar og marts*. Marts har den mest konsistente udvikling i afkastene med en lille spredning omkring gennemsnittet og 60% gevinstgivende måneder. Når marts er en tabsgivende måned, taber den også gennemsnitlig mindre end de andre måneder: -2,12% mod -3,72% for januar og -2,86% for februar. Havde man investeret $100 ved starten af hver af de 3 måneder og afsluttet sin investering i slutningen af måneden og gentaget eksperimentet over 48 år, ville man have haft et akkumuleret profit/tab på 21% for januar, -16% for februar og 54% for marts. Fjerner jeg ”outliers” i både negativ og positiv retning – det vil sige, at vi forsøger at kigge efter noget, der ligger tættere på det ”normale”, så ville afkastet have været henholdsvis 15%, -9% og 40%. Januar og marts udmærker sig således statistisk set i forhold til februar, uanset hvor meget jeg tæsker data.

Men hvordan gik det egentlig sidste år? Januar: -4,36%, februar: 1,91% og marts: 4,37%. “Der findes løgn, forbandet løgn og så findes der statistik”, var der vist én, der engang sagde. Det man skal passe på med, er at fiksere for meget på de enkelte måneder, men hellere fokusere på helheden ud over året. Statistisk set markerer februar/marts en konsolidering/korrektion inden markedet, som regel fortsætter op ind til næste plateu: de stille sommermåneder, og marts er som regel måneden, hvor det det går rigtigt stærkt. Lad os se om historien kan gentage sig. Hvis vi ser bort fra de præcise tal og 2010-korrektionen (det som for mig var et lille bearmarked), så gik kursudviklingen forrige år nogenlunde i tandem med den historiske udvikling: et lille rally ind i det nye år, en korrektion inden det store forårsrally, en stille og sidelæns sommermåned til at konsolidere inden det meget statistisk signifikante efterårsrally. Undervejs var der mange udsving omkring de historiske data, men ideen er her, at man skal huske at fokusere på konceptet og “the big picture”.

Husk at du kan abonnere gratis på advisering om nye indlæg og videoer, samt følge mig på Twitter for mere korte kommentarer.

PS: min ligeså talinteresserede “ven”, Michael Stokes fra MarketSci, har begået to lignende indlæg: February weakness? og Seasonality map for February 2011.

*for at lette databearbejdningen (48 år x ca. 250 handelsdage med forskellige start og slutdatoer) har jeg udglattet start og slutningen af månederne en smule. Det ændrer dog på ingen måde ved konklusionerne.