Flere psykologiske bias
Jeg har tidligere skrevet lidt om de psykologiske bias, der påvirker ens beslutninger i i aktiemarkedet , og her genoptager jeg tråden igen. Sidst gav jeg en introduktion til Khaneman & Tversky´s forskning omkring bias generelt og repræsentationsbiaset. Her fortsætter jeg med tilgængelighedsbiaset (availability bias).
Den menneskelige hjerne har tendens til at anvende og fokusere på det som er nemmest tilgængeligt for den. Hjernen kan ikke anvende det, den ikke kan huske, eller hvad der er blokeret for den under forskellige former psykologiske tilstande. Resultatet? Hjernen har tendens til at overvægte, det som er nemt tilgængeligt for den. Eller med Khaneman og Tversky’s ord:
og
Tilgængelighedsbias handler således grundlæggende om, med hvilken effektivitet den relevante information kan hentes frem, konstrueres eller associeres. I et tysk studie blev deltagerne præsenteret for en liste med aktiemarkedsafkast for 51 selskaber, hvoraf 25 var kendte og 26 var mindre kendte selskaber. Når det i rapporten fremgik, at de kendte selskaber havde flere vindere end de mindre kendte, men at der samlet set var flest tabere, var der en stærk tendens til efterfølgende at rapportere flere vindere end tabere. Når det blev rapporteret, at der var flere vindere blandt de mindre kendte selskaber, og at der samlet set var der flest vindere i alt, var der den stærk tendens til at rapportere, at der i overvejende grad var flest tabere. Resultaterne for de mest kendte selskaber var således nemmest tilgængelige og dominerede genkaldelsesevnen.
Shefrin (2002) peger på, at tilgængelighedsheuristikken ofte fører, til at markedsaktører f.eks. tilegner sig et genkendeligheds-bias, hvilket leder til manglende diversifikation i den samlede portefølje af investeringer, da »[t]hey stick to companies they know…companies they work for, or whose products they use« (s. 161). En markedsaktør har således en tendens til at opfatte tilføjelsen af noget genkendeligt til en usikker begivenhed som forøgende sandsynligheden for et positivt afkast, selvom dette i virkeligheden sænker den. Jeg vil med glæde afholde mig fra at komme med konkrete eksempler. Jeg tror de fleste kender dem selv.
I sidste ende fører tilgængelighedsbias til at folk, herunder dem som deltager i aktiemarkedet, estimerer sandsynligheder helt forkert, så deres vurderinger af f.eks. værdi bliver fejlagtige og dermed fører til fejlinvesteringer.
—–
Referencer:
Gigerenzer, G. & Hoffrage. U. (1999): Overcoming difficulties in bayesian reasoning: a reply to Lewis and Keren (1999) and Meller and McGraw, Psychological Review, vol. 106 (2)
Kahneman D., et al. (1982): Judgement under uncertainty: heuristics and biases, Cambridge University Press.
Shefrin, H (2002): Beyond greed and fear, Oxford university press
0 Comments
Trackbacks/Pingbacks