Forudsigelse: dollarkollaps og obligationskollaps!!

Posted on Jul 12, 2011 in Blog, Featured, Markedspsykologi | 4 comments

Næsten intet i aktiemarkedet sker som forventet og slet ikke forudsigelser om markedsretningen. Mange markedsdeltagere foretrækker dog at opsøge og lytte til forudsigelser. Når vi er i tvivl om noget, er vi mere tilbøjelige til at søge ekstern information frem for at forsøge at løse den gordiske knude selv. Forudsigelser danner samtidig også baggrund for et forankringspunkt for at undgå at opleve den usikkerhed og forvirring, som aktiemarkedet til enhver til udviser. Det siges ofte, at ”nu er markedet meget uroligt”, eller ”det er et meget svært marked af navigere i”. Jeg kommer her med en forudsigelse, jeg vil få 100% ret i: markedet vil altid fluktuere! Det vil derfor altid være uroligt og svært at navigere i. Mange markedsdeltagere ønsker derfor en forudsigelse at holde fast i, og scenariet er ligegyldigt – blot det er ét, der stemmer overens med deres overbevisninger.

Forudsigelse: dollarkollaps og obligationskollaps!!

Aktiemarkedet har altid været domineret af forskellige herskende diskurser, som har præget alle former for forudsigelser omkring markedsretningen. I de seneste år har det været dollarkollaps, finansielt kollaps, gældskrise, og en lang liste af andre forhold. Uanset hvor virkelig disse forhold end måtte være, kan man ikke bruge dem til noget som helst i en investeringsmæssig forstand. Medmindre det kan omsættes til en metode naturligvis.

Læs nedenstående tekst og gæt året, hvor interviewet er blevet foretaget. Det er interview med den legendariske Jim Rogers (James Beeland Rogers, Jr), som startede Quantum Fund op med George Soros. Det er en af finansverdenens absolutte legender:

Lyder det ikke som et interview, der enten kunne være foretaget op til 2007? Eller nu? Lyder det hele ikke bekendt. Interviewet blev foretaget i 1988, og den bund Jim Rogers referer til er 1987 bunden efter oktoberkrakket. Uagtet hvor nærværende de forhold han beskriver var dengang (ligesom de er i dag), kunne man ikke bruge dem i en investeringsmæssig sammenhæng. En investor der havde internaliseret dommedagsprofetien og gået ud af markedet og f.eks. købt guld var gået glip af et generationelt sekulært bullmarked for aktier, der varede 13 år efter interviewet. Alle de problemer Jim listede op havde ingen større effekt på aktiemarkedet, som man kunne anvende til at investere efter. Det er heller ikke sikkert de har det denne gang, selvom problemerne er ganske alvorlige og omfangsrige. Men det var de også i 1988. Som jeg sagde i sidste video, forudså jeg også kollapset i boligmarkedet…i 2003.

Som mennesker er vi ufatteligt dårlige til at forudsige noget som helst om fremtiden og specielt aktiemarkedet. Aktiemarkedet er et kaotisk og komplekst sted med en lang række modsatrettede strømninger, der hele tiden ændrer sig fra korrelation til modsat-korrelation. Vores hjerner er ikke udstyret til at vurdere denne type verden, men i virkeligheden langt mere tilpasset hurtige beslutninger baseret på kortsigtede forudsigelser – ikke rationel analyse om langsigtede investeringer.

Men eksperter må da kunne gøre det bedre end os andre?

Min modvillighed omkring forudsigelser skyldes den omfangsrige empiri på området. I sit klassiske studie undersøgte Professor Philip E. Tetlock 82.361 forudsigelser af 284 eksperter på hver deres områder indsamlet over en 20-årig periode (Expert Political Judgment: How Good Is It? How Can We Know?, 2005). Hans konklusion var, at de gjorde det lidt bedre end en dartkastende chimpanse. Skulle der være nogen grund til, at folk indenfor finansverdenen skulle være bedre til det?

Ingen, selv finansguruer, kan forudse noget med sikkerhed. Hele ideen med at forsøge at følge en finansiel ”sandsiger” er dømt til undergang fra starten. Som mennesker er vi utroligt dårlige til at udregne og vurdere effekten af ny information på tidligere analyseret information. Og endnu værre: vi er i det hele taget dårlige til at estimere sandsynligheder korrekt. Det skyldes en lang række bias, som vi har udviklet i takt med evolutionen, og en stor hindring for at kunne investere nogenlunde rationelt er f.eks. vores tendens til have alt for stor selvtillid omkring investeringsbeslutninger. En række studier viser, at duer og rotter er langt bedre til at estimere sandsynligheder på selv meget simple problemer end mennesker. Mennesker hader at tage fejl, og det gør ofte, at vi ikke tilpasser os omstændighederne. Vi holder fast i den fejlagtige analyse, og tilpasser os ikke et evigt fluktuerende marked: scenariet skal nok udspille sig – hvis ikke i år så næste år.

Lidt praktisk problemløsning

Forestil dig at du har følgende strategi til at vurdere, hvordan du skal agere i aktiemarkedet:

1)      Prognosticer den økonomiske udvikling da denne er indikativ for, hvilket område P/E niveauerne bevæger sig indenfor .

2)      Prognosticer inflationsudviklingen da denne er indikativ for, hvor P/E befinder sig indenfor ovennævnte område.

3)      Prognosticer hvilke sektorer der vil profitere af prognoseresultatet i 1) & 2)

4)      Prognosticer hvilke enkeltaktier som vil klare sig godt indenfor resultatet af 3).

Lad os antage at du er temmeligt god til dette, og at du har ret i hver prognose ca. 70% af tilfældene, hvilket i øvrigt ligger massivt over reelle procentsatser for prognosers nøjagtighed. For at strategien kan eksekveres, kræves det, at alle 4 bestanddele prognosticeres korrekt. Den samlede sandsynlighed for dette er kun 24%. Prøv at så forestil dig antallet af prognoser, som en gennemsnitlig analytikers model indeholder bare for at kunne sige noget om, hvilke enkeltaktier (altså prognose 4) som vil kunne klare sig godt: cash flows, indtjening, gæld, dividender, osv. Intet under at det er umuligt at sige noget om fremtiden. Skulle det ske at dine 4 prognoser (og alle delprognoserne) ved et mirakel af guddommelig indgriben skulle vise sig at være korrekte, kan du kun tjene penge på det, hvis, den er forskellig fra konsensus. Ellers kommer du for sent til festen. Dette tilføjer en helt ny dimension af kompleksitet til det at komme med forudsigelser.

Er der håb?

Tetlock’s undersøgelse viste dog en åbning for menneskeheden og specielt for aktiemarkedsdeltagere. Dem som generelt klarede sig godt gjorde det formodentlig på grund af deres “kognitive stil”: generalister som ved lidt om mange ting klarer sig langt bedre end specialister, som er eksperter på ét område. Specialister havde tendens til at lade deres speciale overgribe andre områder, og insisterede på at de også på disse områder var eksperter. Generalister var skeptiske omkring store overordnede teorier, og så ikke forudsigelser som en deduktiv proces, men en lang mere fleksibel “ad hoc” proces, som kræver at en lang række information skal sammenfattes til en form for handlingsanvisning. Derudover var de ret tilbageholdende omkring deres evner som “sandsigere”.

Husk at du kan abonnere på advisering om nye indlæg samt få adgang til tillægsindhold. Mangler du læsestof så kig forbi litteratursektionen, og har du lyst til at dele indlægget med andre så brug denne knap:

• June 17, 2010 -- Flere psykologiske bias
• January 12, 2012 -- Porteføljer og performance – bonusepisode
• September 9, 2011 -- Porteføljer og performance – del 2
• June 25, 2011 -- “Sommermode”: juli/august
• May 25, 2011 -- Stigende dollar = faldende aktiemarked?