Hvad kan jeg købe for mit gennemsnitsafkast?
Svaret på overskriften kan siges ganske kort: “ingenting”. Små spørgsmål kan som regel besvares med små svar: “ja”, “nej” eller “måske”. Det er alt det, som ligger mellem spørgsmål og svar, der afgør svarets kvalitet. Hele hjemmesiden er på bedste empirisk vis bygget op omkring at svare på små og simple spørgsmål. Jeg skal nok vende tilbage med et mere udførligt svar længere nede, men lad os tage et andet kort spørgsmål i form af en observation først. Det sidste indlæg omkring den historiske volatilitet og debatten om, hvorvidt vi nu befandt os i et nyt volatilitetsregime gav anledning til lidt kommentarer. En af de faste læsere ønskede en graf over volatiliteten siden 1995. Jeg lagde også en del andre grafer ud, men på baggrund af udviklingen for perioden 1995 til 2010 havde læseren følgende observation:
Da jeg selv kiggede på grafen, kunne jeg også observere det samme fænomen. Men synet har det med at bedrage, som de fleste har bemærket, så jeg syntes det var værd at gå mere i detaljen. Hvis en bund markeres ved, at volatiliteten overskrider en grænse på 4%, er det absolut noget af en edge at have i ens strategi.
Alt det mellem spørgsmål og svar
Jeg har valgt at se på, hvad der sker, hvis man køber dagen efter en volatilitetsudvidelse på 4% og holder henholdsvis 3, 10, 20, 30 og 40 dage. For alle holdeperioderne måler jeg ”Maximum Adverse Excursion” (MAE), som beskriver, hvor meget man falder tilbage fra sit entrypunkt i en given handel. Derudover måler jeg også ”Maximum Favorate Excursion (MAE), som beskriver, hvor meget vi i alt, når at stige inden handlen lukkes. Hvis man i en given handel i alt falder 4% tilbage fra entry og i alt stiger 20%, inden handlen lukkes, har man potentialet for en rigtig god risk/reward. Så er det kun ens exitstrategi, der afgør, hvor meget man får ud af stigningen på de 20%. For yderligere at nuancere data inddeler jeg dem i negative og positive luk ovenpå volatilitetsudvidelsen.
Svaret
Herunder ses data. Arket kan forekomme en smule rodet, men brug lidt tid på at studere det alligevel. ”The devil is in the detail”, som det siges.
Problemet med et “bottom call” ud fra en udvidelse i volatiliteten på over 4% er, at du godt nok har et samlet (lille) forventet positivt afkast over næsten alle holdeperioderne, men MAE giver et uhyggeligt tilbagefald efter entry: -3,5% allerede ved hold i 3 dage for at få 0,6% i samlet forventet afkast, og -10,25% i MAE ved at holde i 40 dage for et forventet afkast på 0,87%. Det er en ekstremt dårlig risk/reward. Data indikerer dermed ikke, at bunden er nået, når volatiliteten er større end 4%. Når man ser udviklingen i MAE for de forskellige holdeperioder, kan det også observeres, at den bliver dybere og dybere, jo længere tid vi holder. Vi falder således mere og mere tilbage.
Hvis man absolut var tvunget til at købe og holde i 3 dage, kunne man argumentere for, at man udelukkende skulle handle på de dage, hvor indekset lukker negativt: det forventede afkast er trods alt større end ved positive luk? Hermed kan jeg vende tilbage til overskriften på indlægget og dermed lave en ny Market Trends “Master Class”. Sidst så vi, hvordan relationen mellem middelværdi og standardafvigelse siger noget om en strategi’s kvalitet. Denne gang skal vi se på effekten af volatilitet i porteføljen.
Market Trends “Master Class”
Herunder ses en række afkast for 4 strategier (A-D). Vi antager i dette lille eksempel drømmescenariet for enhver investor: at historiske afkast er en garanti for, hvordan de fremtidige afkast fordeler sig. Vælg 2 strategier som du gerne vil investere i:
Strategi D har det højeste middelafkast, mens B og C er lige gode. Rent intuitivt ville D være favorit, mens vi ville være indifferente mellem B og C. Højest middelafkast må også give højest akkumuleret afkast – eller hvordan var det nu det var? Der er en grund til, at metoden bag min Langsigtede TrendModel grundlæggende er at undgå volatilitet. Volatilitet viser sit grimme ansigt på 2 måder
- Reduktion i det annualiserede afkast.
- Stor spredning omkring gennemsnittet og dermed mindre konsistente afkast.
Hvis jeg ikke havde andre data til rådighed end middelværdierne ville jeg heller ikke selv kunne komme med et kvalificeret svar på spørgsmålet. Jeg ville være tvunget til at tage strategien med det højeste middelafkast og så vælge vilkårligt mellem B og C. Men selve afkastdistributionerne er afbilledet i tabellen, så lad os da endelig anvende dem. Det annualiserede afkast for strategi A og B er henholdsvis 5% og 3,8%. For strategi C og D er det henholdsvis 5,9% og 4,7%. Med de oplysninger, hvad ville du så vælge nu? Formodentlig A og C.
Strategi B får ødelagt sit middelafkast på 6% grundet høj volatilitet. Det samme for strategi D som har et middelafkast på 8%. Volatiliteten for begge strategier er omtrent 6 gange højere end den mere stabile strategi C. Volatilitet er altødelæggende for ens afkast, når man ser ud over de gængse middelafkast. Herunder har jeg indsat afkastdistributionerne for strategi C og D:
Uden den viden vi har nu, er det min formodning, at mange ville være blevet tiltrukket af strategi D’s høje søjler på positivsiden. Strategi C er der ved første øjekast ikke meget sjov ved. Hurtig hovedregning ville også kunne konkludere, at strategi D samlet set vinder 50% af gangene, og værdien af de positive søljer overstiger de negative søljer – altså et positivt forventet afkast. Det er også det man kalder det aritmetiske gennemsnit. Det aritmetiske gennemsnit fortæller noget om, hvad vi gennemsnitligt kan forvente at trække op af posen med historiske handler. Men husk altid lommeregneren for jeg kan heller ikke regne det næste i hovedet: det afgørende for ens velstand er alt andet lige det geometriske gennemsnit – altså renters rente funktionen. Hvis man ved valg af strategi D tror, at formuen vokser med 8% om året, men renters rente effekten kun årligt er 4,7% grundet volatilitet, så får man sig en slem overraskelse, når pensioneringen nås. Man kan derfor ikke købe noget for aritmetiske gennemsnit. Tilgengæld er ens fremtidige købekraft kraftigt korreleret med renters renterne, og volatiliteten i ens portefølje er ganske betydningsfuld for, hvordan formuetilvæksten udvikler sig.
Husk at du kan abonnere på advisering om nye indlæg samt få adgang til tillægsindhold. Mangler du læsestof så kig forbi litteratursektionen, og har du lyst til at dele indlægget med andre så brug denne knap:
Hæhæ skide godt indlæg.
Jeg har gået og tænkt på nær det samme. Rasmus’s gode kommentar. Jeg har vendt tilbage til de grafer flere gange de sidste dage, fordi jeg kunne ikke få dem til at passe ind i min egen “langsigtede” TA (kaos)teori. Entil jeg lade mærke til de største spikes faktisk ser ud til at komme inden bunden er nået. Hvor langt i tid er der fra de største spikes til bunden??
Jeg synes efterhånden flere og flere “signaler” peger på at der burde komme et 4% spike i 2012. Derfor kunne det være ret interessant at se om 2008 er det store spike! (eller min teori ikke holder vand)
Jeg snakker om de 2 store bearmarker. I 03 bunden ses et ca. 7 % spike inden den endelige bund (hvor spiket er væsentlig mindre). Igen i nov bunden 08 et 12 % spike inden den endelig bund ( 7%).
Hvis man kigger på bull perioderne, ser det ud til det største spike ligger lige i bunden af “korrektion”.
Håber det hele giver bare lidt mening!
Hej Thomas
Velbekomme :-) For at svare nøjagtigt på dit spørgsmål ville jeg skulle udvidde undersøgelsen til at medtage flere dage end 40…så lang tid går der ingen MAE holder op med at udvidde sig kraftigt.
Selv ved handler som er gevinstgivende udvidder MAE sig, men dog i mindre grad end ved handler der tabsgivende. Når man når ud på 30 til 40 dage holder MAE dog op med at udvidde sig kraftigt, så der er noget der kan tyde på at vi skal helt derud.
Hej Rene
Kiggede lidt nærmer på grafen. i 2003 går der ca. 60 handels dage fra spiket til bunden.
I 08/09 går der ca. 80 handelsdage. De ca. 20 dage i forskel, mener jeg er meget lille, hvis ser på der er bunden af 2 længerevarende nedtrends. Og som det vil se ud med luk idag, vil jeg mene den store/lange nedtrenden er blevet fuldt bekræftet. Men det er også kun min vurdering.
Spørgsmålet er misforstået fra min side
Hej igen Thomas. Lille observation og mange mellemregninger. Jeg smider svaret ind i næste mail til abonnenter :) Den korte: i 2003 markerer TR>4% bunden. I hverken 2008, 09 eller 10 gør den det. I 2008 falder man over 60-80 dage mellem 21-24% tilbage i snit.Hej Thomas og René.
Thomas: God idé at se på hvornår der kommer et stort volatilitetsspike over X% der, som jeg forstår det du skriver, skal anses som en et flushout af sellers / “selling climax”? Og når det er indtruffet, hvor længe går der så, før bundet er nået og bearmarkedet vender? Det kunne være interessant at koble det ekstraordinært høje volatilietsspike med volumen og se om der i volumen ligger en bekræftelse af, at det er sidste spike inden bunden / bunden er ved at være nået.
René: Forstår du Thomas’s input/spørgsmål som jeg fremlægger det ovenfor? (jeg læser nemlig dine svar til Thomas som om at du forstår det på en anden måde :)
:) Rasmus
Hej Rasmus
Lige nøjagtig min pointe. (nu har jeg kun set på den lange trend), når man isoleret kigger på nedtrenden er spiket voldsomt inden bunden . Altså panikken topper inden bunden.
Derfor er det også på faldene at der i de 2 sidste lange nedtrends kun er så få dage til forskel på lændgen (i tid) fra de store spikes til bunden.
Derfor mener jeg godt man kan se (i den heltstore målestok) at 2008 står som det voldsomme spike inden bunden. Hvilket vil stemme overens med det store bullflag udspiller sig og bunden i SP når ned omkring 550-580 som jeg pt. se som meget sandsynligt.
Hej igen igen. Der hvor jeg ser den største fejl i din beregning iforhold til min teori, er at du tager beregningerne på alle spikes større end 4 % ikke??
Jeg mener ikke TR skal ses ens men skal ses iforhold til trenden. Hvis du laver samme test kun for de uptrends vil jeg antage man køber på bunden og derfor kommer rigtig godt ud af handlen. Mens nedtrend har et helt andet TR mønster.
Jeg skal vist kigge lidt mere på det her i weekenden.
Hej Thomas.
Når du siger “fejl” er det så fejl i matematikakrobatikken eller fejl i min forståelse af din observation?
Med risiko for at have misforstået dig igen:
Jeg er ikke sikker på, at mine konklusioner bliver anderledes. 12% spiket i november 2008 (der er også et ultimo oktober) leder ikke til nogen “indenfor rimelig tid” bund. Der går mellem 116 og 132 kalenderdage. Derudover er der i alt 19 >7% spikes i 2008. Det tætteste kommer 94 kalenderdage før bunden og det som er længst væk kommer 162 kalenderdage før bunden.
Jeg håber dog S&P 500 ryger ned omkring dit target. Det ville være lækkert for LTM ;)
Prøv lige at skære 100% ud i pap for mig, hvis jeg stadig svarer på det forkerte. Det er ret interessant det her, og jeg kan også til tider lære noget nyt.
Ved ikke om man skal lære noget, jeg synes bare mønsteret er meget tydeligt. Det hele passer sammen så at sige.
Da jeg så din graf den fra 1995 til 2011. I de lange optrends er voliateten mindre og peaks ser ud til at ligge lige på bunden af korrektionerne. Hvis man kigger på de lange nedtrends er voliateten højere og spikende peaker inden den endelige bund sætter sig.
Min (ikke testet) påstand i en optrend peaker voliateten på bunden af en korrektion. I en nedtrend peaker voliateten før bunden.
Derfor mener jeg din ”The devil is in the detail” beregning bliver trukket meget ned af spikes fra nedtrenden fordi spikes ser ud til at indtræffe inden bunden. Hvis du køber dagen efter et 4% spike i en lang nedtrenden, køber du før bunden er nået, groft sagt.
Gid man kunne lave video som dig ;-) så havde det nok været lidt nemmere at forklare.
P.s. er kun ren teori. Men mønsteret passer bare perfekt ind i et evt. stort bullflag.
Hæ hæ :) Du kan sagtens lave en video som mine: du sætter bare 4-5 fulde dage af til at lave datamaterialet og tolke det, 1-2 fulde dage til manuskript og grafik og så sætter du en dag af til at skyde videoen og redigere den, og en sidste dag til de sidste detaljer (tingene skal helst være i orden). Afslutningsvis en formiddag til en mail til abonnenterne som helst skal indeholde mere en blot et link. Easy does it ;) Inden da skal dog have indkøbt kraftig computer, velegent mikrofon og capturesoftware.
Min LTM er bygget op omkring dele af dette koncept:
Så din observation er korrekt. Ellers passer min model ikke helt :) Jeg arbejder videre med data, for nu forstår jeg hvad du mente. Så må vi se om der kommer et indlæg ud af.
Tak for gode refleksioner og observationer af mit materiale. Det er en ensom tjans, så det er altid rart med kvalificeret indspark.