Julelukket: 13-12-10 til 17-01-11

Julelukket: 13-12-10 til 17-01-11

Jeg lukker og slukker for dette år og kommer først tilbage næste år omkring midten af januar. Jeg trænger til at være sammen med familien, få udført og afsluttet en lang række skuffeprojekter og i det hele taget holde en pause fra sitet. Det er et ganske tidskrævende projekt, jeg har kastet mig ud i. Langt mere krævende end jeg havde regnet med, men også ganske givende. At jeg holder ferie fra sitet indebærer også, at ingen data bliver opdateret andet end den langsigtede model, når jeg har mulighed for det. Se ude i højre side for updates via Twitter.

Jeg vil gerne sige tak til alle dem, som har besøgt hjemmesiden, siden den blev lanceret i sin oprindelige udgave i juni 2010. Siden lanceringen har der været:

  • 11.000 besøg.
  • 4.500 unikke besøgende.
  • 27.000 sidevisninger
  • en gennemsnitlig besøgstid på 3 minutter og 43 sekunder.
  • 60% tilbagevendende besøgende.
  • 60% besøgende som kommer her med mindre end én dags mellemrum.

…og meget meget mere. Alt i alt er jeg en glad hjemmesideindehaver, og jeg nu nået et punkt, hvor jeg ikke behøver “reklamere” ret meget på andre sites for at få besøg. Men der er ingen tvivl om, at et link på Euroinvestor og Proinvestor fortsat giver et ekstra spark. Herunder er der en lille grafik fra medio oktober og frem til primo november:

Det er fortsat videoanalyserne, der trækker folk til og gerne de mere populære aktier. Når jeg laver de store kvantitative analyser om historiske sammenhænge, skal jeg stadig ud og tigge og bede folk om at se med :)

I må have en god jul allesammen. Vi ses i det nye år, hvor 2011 naturligvis bliver et ligeså spændende og udfordrende aktieår som 2010, 2009, 2008, 2007, og ja…alle de andre.

Indlæg der også kunne have interesse:

10 Comments

  1. Hej René,

    Tak selv for 2010 og en masse gode indlæg her på sitet! Magen til kvalitet skal man lede længe efter.

    PS. Ser jeg et HS pattern i dit besøgschart? Forhåbentlig med en retest af bund i højre side (bundformation) og dermed oplæg til udbrud og ny optrend i 2011 :-)

    God jul og godt nytår,
    Rasmus

    • Jeg jubler bare over brugerfeedback og interesse! Og en bundformation i besøgstal kan du tro jeg kan lide :D

      Jeg svarer lige på dine mails senere i dag!

  2. Claus Nordgaard

    Må du få en dejlig jul med rigelige mængder mistelten og et lykkebringende nytår fyldt med (champagne)knald!
    Det har være en udsøgt fornøjelse at være stamlæser!

    Mvh,
    Claus

  3. Lars Bech

    En rigtig god jul herfra, René !
    Det har været en stor fornøjelse at lære dig og dit site at kende og jeg har nydt de mange videoer, som jeg har fået trawlet igennem. Modsat andre er jeg måske mere til de kvantitative analyser, så dem glæder jeg mig særligt over.

    Også mange tak for mange gode mail-vekslinger.

    Rigtig god jul til dig og din familie og jeg ser frem til mange spændende ting i 2011.

    De bedste hilsner
    Lars Bech

    • Hej Lars

      I lige måde: god jul til dig. Det er en fornøjelse at have så mange faste læsere som jeg oven i købet med tiden har fået mere personlig kontakt til. Og jo: sitet skulle helst gerne kunne bidrage til af hvert og til alle med forskellig smag og det lyder til at det er lykkedes med dig :)

  4. Hej

    Selv tak for fantastisk site og den altid super gode respons man får fra dig.

    Du og familien ønskes en glædelig jul og et godt nytår

    Mvh

    Mumtaz

    • Hej Mumtaz

      Velbekomme! Det er altid dejligt at få positivt feedback. Jeg glæder mig til at se dig til frokost i det nye år!

      Mange hilsner

      René

  5. peter m schack

    hej rene – tak for kool info i 2010 – der er ikke mange der har så klinisk optik på markedet og det mener jeg betaler sig i det lange løb – følelser og penge har det med at være en giftig cocktail og derfor super med dine overblik! Du skal have særlig ros for dine langsigtede “uddannelsesvideoer” selvom dine kortsigtede bud på enkeltaktier sælger flere billetter! Trofast læser også i 11 ! peter

    • Hej Peter

      Tak for feedback og kommentarer i årets løb og så kan jeg godt lige du mener jeg har en “klinisk optik” på markedet :-) I 2011 kommer der også flere kortsigtede bud på enkeltaktier, for som du siger sælger det flere billetter – og i dette år skal jeg sælge endnu flere billetter!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>