“Pipe Bottom” i S&P 500
Hermed en lille kort update på S&P 500. Siden jeg skrev sidst er min kortsigtede model gået i neutral, og mit eget bias overgår nu også til neutralt. Det betyder ikke, at andre ikke kan være være bullish, men indtil videre befinder vi os fortsat i et lille bearmarked efter mine indikationer.
Grunden til at jeg ændrer mit bias er, at vi nu i S&P 500 har indikationer om en “pipe bottom”, og et sådan reversal på weekly plan plejer at have betydning på kort eller mellemlang sig. Volumen i mønstret er dog ikke overbevisende, men det er price action, som i sidste ende har betydning. Target for denne “Pipe Bottom” ligger omkring 1.150, men husk at det udelukkende er teori, men en kortsigtet bund skulle være sat nu med den weekly bar som gerne skulle afslutte positivt denne uge. Lukker vi under 1.083 denne uge er signalet i “Pipe Bottom” annuleret.
Intraday kæmper vi dog fortsat med at komme over 1.100 området, men nedtrendslinien fra maj toppen er nu brudt, og det signalerer en ændring i trenden som kan være til upside, hvis vi kommer over det berømte område.
Ikke mere for denne gang. Kun et kort pip herfra imens jeg forsøger at holde ferie.
PS: Jeg arbejder på at samle de tre bias (kort, langt og mit eget) i én visuel repræsentation som går op til ½ år tilbage. Formålet er, at man bedre skal kunne finde ud af, hvordan bias er skiftet historisk.
4 Comments
Trackbacks/Pingbacks
- Teknisk analyse af S&P 500 | Market Trends - [...] analyse af S&P 500 for uge 38 – 2010. Umiddelbart følger jeg indikationerne fra den “pipe bottom” som blev ...
- Aktieanalyse af S&P 500 | Market Trends - [...] eksisterende positioner. Jeg har gradvist forøget mit bullish bias siden sommeren, hvor vi så en pipe bottom i S&P ...
- Modelopdatering | Market Trends - [...] skete aldrig ,og mit bearishness er derfor forsvundet henover sommeren, hvilket gav anledning til “pipe bottom” indlægget samt min ...


God idé med en visuel repræsentation… der er nogle af os som går meget op i statistik og back-testing *host* nørd *host*.
Fortsat god ferie.
Der er vist ingen nørder her…overhovedet ikke :b
Tak for en hurtig update. Scanner du for disse patterns på én eller anden led eller studerer du bare charts ?
Husk nu at holde ferie :-)
Hej Lars
Et indeks som S&P 500 følger jeg så meget med i at jeg ikke behøver scanne, men jeg scanner alle mine aktier på min watchlist og flere at dem viser også en Pipe – f.eks DSV.
Men husk endelig at en Pipe ikke er en garanti for noget som helst, blot en indikation/potentiale som man kan tage med i sin samlede beslutningstagen.
Skal nok holde ferie :D